|
|
Resonansbehandling
 |
Går du og døjer med |
 |
Smerter |
 |
Fordøjelsesproblemer |
 |
Allergier |
 |
Hjerte- karsygdomme |
 |
Betændelsestilstande |
Resonansbehandling
Resonansbehandling er en ret ny behandlingsform i Danmark. Endnu er kun ganske få her i landet uddannet til at give denne behandling.
Resonansbehandling er udviklet af en tysk læge og alternativ behandler, Dr. Christian Helmrich, og har i sin nuværende form eksisteret i mindre end 15 år. Det er en meget blid behandlingsform, som netop p.g.a. sin blidhed går virkeligt dybt. Kroppen slapper fuldstændigt af og modtager påvirkningen uden at gøre modstand. Derfor er det en meget effektiv behandlingsform ved forskellige spændinger – fysiske som psykiske.
Behandlingen udføres med lette pulserende tryk på forskellige steder på kroppen. Disse pulserende tryk sender svingninger ind i kroppen, hvorved muskler afspændes og blokeringer opløses. Derved kommer kroppens energier til at flyde ubesværet, og dette giver grundlag for, at kroppens selvhelbredende kræfter kan udføre deres arbejde, og man bevæger sig i retning af øget balance og velvære.
Der kan opstå forskellige reaktioner under behandlingen. Nogle mærker en befriende afslapning, en varme eller energi, der pludselig strømmer gennem kroppen. Andre mærker træthed, rykninger i muskler der pludselig giver slip eller en gammel og for længst forsvundet smerte, der genopstår en tid for derefter at forsvinde igen. Atter andre kommer i kontakt med følelser, som man bevidst eller ubevidst har lagt låg på tidligere.
I klinikken bruger jeg ofte resonansbehandling i kombination med zoneterapi og magnetfeltsterapi. Men det er også muligt at få behandlinger udelukkende i form af resonansbehandling. |
|
|
|